Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoledagens organisering

 

Princip for Skoledagens organisering på Firehøjeskolen

Udarbejdet af skolebestyrelsesmedlemmerne og vedtaget på skolebestyrelsesmøde d. 7. maj 2015.

1. Formål

Det der kendetegner vores skole skal være skolens værdier; dialog, nærvær, faglighed og livsmod. Derfor skal skoledagens organisering understøtte det på alle måder. Princippet for skoledagens organisering skal sikre en optimal ramme for hverdagslivet på skolen. Formålet er at udstikke en praktisk og organisatorisk ramme for skoledagen, så værdierne kan udfolde sig i hverdagen. Skolens dagligdag skal give optimale læringsmuligheder, der dyrker og understøtter det dynamiske, alsidige skoleliv, der virker motiverende og engagerende for alle, der har deres hverdag på skolen.

2. Mål

2.1 Struktur og teamtankegang

Skolen er kendetegnet ved at anvende teamtankegangen. Skolens elever og årgange er delt ind i klasser eller hold. Børnene har en ”hold” eller ”klasse”-tilknytning og en kontaktperson, så nærvær i personale/barn-forholdet sikres og så kendskabet til det enkelte barn udnyttes. Der kan holddeles på flere måder, eksempelvis aldersblandede grupper, holddannelse efter køn, fagligt niveau eller interesser. De vigtige nøgleord i teamtankegangen er samarbejde, koordinering, nærvær og dialog. Teamsamarbejdet skal understøttes af organiseringen. Dvs. det skal sikres tid og plads til samarbejde om elevernes læring og sociale udvikling inden for teamet, ligesom samarbejdet imellem de forskellige teams skal understøttes. Grundskemaerne skal gøre teamsamarbejdet muligt Relevante bånd/faste moduler i skoleskemaet tilstræbes for at sikre genkendelighed og mulighed for fællessamlinger. Et eksempel kan være et ”morgenbånd” som består af fælles morgensang og samling. Med ”bånd” menes at faste punkter gentages med faste intervaller eller på faste ugedage/tidspunkter på dagen.

2.2 Fag (lighed)

Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at lektionerne i enkelte fag, som udgangspunkt, fordeles over ugen. Samtidigt anerkendes værdien af projektarbejde og i den forbindelse, kan lektioner med fordel samles/sammenlægges i perioder af skoleåret. Praktiske og kreative fag kan med fordel afvikles hen over skoleåret, f.eks. sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. Timeløse fag som f.eks. færdselslære, sundheds- og seksualundervisning, samt Uddannelses-Erhvervs- og Arbejdsmarkeds-orientering afvikles i forhold til de gældende årsplaner. Vi mener at variationen medvirker til at motivere børn og personale, samt modvirker udmattelses-følelsen sidst på dagen. Dagens lektioner skal varieres bedst muligt mellem praktisk-musiske fag, naturfaglige og humanistiske fag. Samtidigt bør boglige fag, så vidt det er muligt, undgås sidst på dagen. Ikke fordi de boglige fag vægtes højere end de ”sociale”/praktiske færdigheder, men snarere et udtryk for at de ikke stillesiddende aktiviteter bedre kan afvikles sidst på dagen. Teori og praksis skal kobles mest muligt, eksempelvis ved at matematiske beregninger afprøves i virkeligheden. Ledelsen og det pædagogiske personale tilpasser dagligdagen i dialog om den pædagogiske praksis. Skolebestyrelsen finder det også vigtigt, at valgfagene påvirkes/inspireres mest muligt af det omgivende lokalsamfund. F.eks. kan professionelle undervisere fra erhvervslivet hentes ind til tematiseret undervisning, og muligheden for korte virksomhedsbesøg udnyttes.

2.3 Bevægelse i skoledagen

Skolebestyrelsen finder det vigtigt at der i en lang skoledag tænkes i fysisk aktivitet for at fremme trivsel, motivation, indlæring og koncentration samt en bevidsthed om kroppen og generel sundhed. Skoledagen organiseres så børnene oplever fysisk aktivitet/bevægelse hver dag. Gerne som integreret del af den faglige undervisning, så pulsen kommer op, og så den legende og praktiske tilgang kobles med teorien.

2.4 Variation i hverdagen

Skoledagen organiseres så der tages hensyn til: 

  • Pauser – afbræk mellem lektioner med tid til frisk luft/stræk benene og et langt frikvarter midt på dagen  
  • Tilstrækkelig tid til at spise  
  • Mulighed for flere lektioner i forlængelse af hinanden (fordybelse) 
  • Undervisning med og uden elektroniske medier 
  • Bustider (mindske lang ventetid på bus så vidt muligt)  
  • Projektforløb/emneuger 
  • Input udefra

2.5 Lektier

Det er vigtigt at mængden af lektier er afstemt og aftalt mellem de implicerede parter. Læreren har ”oplægget”/”serveretten”. Dvs. at lektieaftaler er et fast punkt på forældremødet. Læreren giver sit bud på hvordan lektiemængden bliver tilrettelagt, og der skrives løbende om det på forældreintra – jf. dialogprincipperne.

I videst mulig omfang tilrettelægges mængden afpasset den enkelte elevs formåen og helhed. 

  • I indskolingen er der som udgangspunkt ingen lektier – bortset fra læsning. 
  • På mellemtrinnet er der udover hjemmelæsning - lektier i begrænsede mængder. 
  • I udskolingen vil der forekomme dag-til-dag lektier og større afleveringer og projektarbejde.

Anvendelsen og tilrettelæggelse af lektiecafe udvikles kontinuerligt og dynamisk over årene

2.6 Fysiske rammer

Firehøjeskolens faglokaler udnyttes i videst mulig udstrækning, - på så mange ”kreative” måder som muligt. Det styrker den innovative tilgang til udnyttelse af de ressourcer, der ligger tilgængelig både indenfor Firehøjeskolens mure – men også i det omgivende samfund. I naturen omkring os.

3. Skolens og forældrenes ansvar

Dialogprincipperne beskriver rammerne for samarbejdet også ifht skoledagens organisering.