Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdier i praksis

NÆRVÆR

Generelt:

På Firehøjeskolen opleves NÆRVÆR ved interesse, imødekommenhed og omsorg for hinanden.

Eksempler på nærvær i praksis:

  • Alle skal føle sig set, hørt, anerkendt og respekteret på Firehøjeskolen

  • Både skole og hjem støtter op om undervisningen og faglige arrangementer

  • Både skole og hjem støtter op om sociale arrangementer

  • Alle har et medansvar i at fremme det inkluderende fællesskab i og uden for skolen

  • Alle skal se sig selv som en værdifuld del af fællesskabet

  • På Firehøjeskolen er der tid til det enkelte barn og forældre

  • Alle har positive forventninger til hinanden

  • Konflikter håndteres hurtigt i et konstruktivt samarbejde mellem børn, personale og forældre

 

LIVSMOD

 

Generelt:

På Firehøjeskolen opleves LIVSMOD ved mod og appetit på livet gennem anerkendelse, ros, fejring af små successer, tro på egne evner, mod til at turde handle, robusthed til at rejse sig efter modstand samt en oplevelse af at fællesskab giver styrke.

 

Eksempler på hvordan vi skaber livsmod i praksis:

  • Vi skaber nysgerrighed, glæde og lyst til at lære
  • Vi respekterer hinandens grænser
  • Vi sætter grænser og viser respekt for hinanden
  • Vi tør være modige, beslutter og gennemfører
  • Vi bearbejder modgang og nederlag til nye muligheder
  • Vi udnytter hinandens ressourcer og forskelligheder

 

FAGLIGHED

 

Generelt:

På Firehøjeskolen opleves FAGLIGHED ved at alle elever modtager et undervisningstilbud, der gør, at de bliver så dygtige som de kan.

Eleverne undervises af fagligt kompetente og ambitiøse lærere i alle fag.

 

Eksempler på faglighed i praksis:

  • Eleven deltager aktivt i sin egen læring
  • Læreren sætter tydelige, høje men realistiske mål, som udfordrer den enkelte elev
  • Ledelsen udviser tillid til, at det er lærernes faglige profession, der skaber elevernes faglige udvikling
  • Forældre involveres aktivt i deres børns udvikling

 

DIALOG

Generelt:

På Firehøjeskolen er DIALOGen åben, imødekommende, konstruktiv og foregår i en god tone  mellem elever, forældre og skolens ansatte.

Eksempler på dialogen i praksis:

  • Forhold vedrørende barnets trivsel tales der sammen om – telefonisk eller på et møde

  • Rettidig handling - ved at man lytter og bekymringer tages alvorligt, så der opleves kort responstid

  • Tydelige og beskrevne forventninger mellem skolens parter

  • Der opbygges en god relation:

  • Skolen er initiativtager og byder forældrene indenfor
  • Forældrenes støtte, opbakning og engagement er afgørende
  • Henvendelser sker tidligst muligt og på det rigtige sted, så misforståelser undgås.